Som forældre gør man sig mange tanker og overvejelser, når man skal vælge skole til sit barn. Valget af skole er en vigtig beslutning, og det er helt naturligt at have spørgsmål om både undervisning, trivsel og fællesskab og hverdagen på skolen.
På Bramdrup Skole lægger vi vægt på, at alle børn føler sig trygge, bliver en del af fællesskabet og får de bedste muligheder for at udvikle sig både fagligt og socialt. Vi ønsker, at I som familie får et godt indblik i, hvem vi er, og hvad vi kan tilbyde jeres barn.
Ring på 7979 7890 og få en uforpligtende snak med os allerede i dag. Vi aftaler gerne en tid til et besøg, hvor I kan opleve skolen på tæt hold, se vores læringsmiljøer, møde nogle af de mennesker, der skaber hverdagen på skolen, og få svar på de spørgsmål, I måtte have.