Specialcenter Bramdrup er en afdeling på Bramdrup Skole. Vi er et skoletilbud for elever med særlige behov i Kolding Kommune.
Ved Specialcenter Bramdrup er der tilknyttet en afdelingsleder og ca. 13 lærere, 16 pædagoger samt 2 pædagogstuderende. Skoleleder på Bramdrup Skole er skolens øverste leder.
Vi har ca. 53 elever fordelt på 3 trin.
Team 1: indskoling, 0. - 4. klasse
Team 2: mellemtrin, 5.-6. klasse
Team 3: udskoling, 7.- 9. klasse
Målgruppe
Eleverne på Specialcenter Bramdrup er forskellige, men fælles for dem er, at de har opmærksomhedsproblemer og/eller en adfærd præget af impulsivitet og manglende koncentration. Dette udfordrer elevens muligheder for indlæring socialt såvel som fagligt.
Elevernes udfordringer kan bl.a. være:
at fastholde opmærksomheden på en enkelt opgave eller aktivitet.
nedsat arbejdshukommelse.
at have opmærksomhed på flere ting samtidig.
at sidde stille/holde kroppen i ro.
at fordybe sig i en leg/aktivitet.
at styre impulshandlinger.
at forstå og følge sociale spilleregler.
udadreagerende adfærd.
Sted
Specialcenter Bramdrup har egne lokaler i umiddelbar nærhed af almenskolen.
Nærheden til almendelen giver mulighed for både faglige og sociale snitflader med almendelen. Således er nogle af vores elever i udvalgte fag tilknyttet almendelen
Læs mere i folderen nedenfor.