Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Hvem er vi?

Bramdrup Skoles SFO er fritidsordning for alle vores elever fra 0. til 3. klasse. 


Aktuelt har vi knap 200 børn tilknyttet SFO'en, som fra skoleåret 2026/2027 har hjemme i vores flotte multihus. Her danner gode fysiske rammer grundlag for en tryg og aktiv hverdag med plads til både leg, fællesskab og udvikling. 

 

I SFO´en tilbyder vi et bredt udvalg af aktiviteter, der understøtter børnens interesser, kreativitet og sociale færdigheder. Derudover holder vi årligt 4-5 "Supertorsdage", hvor børnene får mulighed for at deltage i særlige arrangementer og oplevelser. 

 

Vores SFO-medarbejdere er også en del af børnenes skoledag. Om formiddagen deltager de i undervisningen enten som undervisere eller som ekstra resource i klasserne. Det betyder, at børn og voksne kender hinanden godt, hvilket skaber trygge relationer og en rød tråd melelm skole og fritid.

 

SFO'en begynder allerede, inden børnene starter i skole. Fra 1. april og frem til sommerferien deltager de kommende skolebørn i GLO-forløbet (Glidende Overgang). Her bliver børnene gradvist introduceret til skolens rammer, rutiner og kultur i trygge omgivelser i Multihuset. Målet er at skabe en god og tryg overgang til skolelivet, så børnene møder skolestarten med nysgerrighed, glæde og tryghed. 

 

Praktiske informationer om vores SFO

Adresse:  Bramdrup SFO, Møllegårdsvej 10-12, 6000 Kolding
Mobil: 2498 8838 
Skolens kontor: 7979 7890


Åbningstider: 
Morgen SFO

Mandag – fredag:    kl. 6.30 – 8.00


Eftermiddags SFO

Mandag – tirsdag:    kl. 12.55 – 16.45

Onsdag – torsdag:    kl. 12.55 – 17.00

Fredag:                        kl. 12.55 – 16.00

I ferie med behovsåbning har SFO'en åben: 
Mandag - tirsdag: kl. 6.30  - 16.45
Onsdag - torsdag: kl. 6.30  - 17.00
Fredag: kl. 6.30 - 16.00


Ferie:

Dage med behovsåben SFO – sommerferien 

SFO’en på Brændkjærskolen tilbyder behovsåbent i sommerferieugerne 28, 29 og 30. 
Juli måned er betalingsfri dog undtaget ugerne med behovsåbent, hvor der opkræves betaling. 


Dage med behovsåben SFO – øvrige ferieperioder

Bramdrup SFO tilbyder behovsåbent på følgende dage: 

  • Dagene mellem jul og nytår
  • De 3 hverdage før påsken 
  • Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag

Læs mere i folderen nedenfor
 

Dokumenter

Velkommen til Bramdrup SFO 2026.pdf

Shape Created with Sketch.